Fenwick Iron Feather Quadrant

Udgivet af på jul 11, 2012 under Anmeldelser | Ingen kommentarer

Fenwick Iron Feather Quadrant

Elegant rejsestang i solid kvalitet

Du har måske lige fået sommerferie og skal (som jeg selv) ud at se på rejsevenlige fiskestænger som er nemme at tage med på sommerferien. Selv skal jeg til Sverige hvor jeg håber at fange nogle ørreder eller andet der kan begå sig over et bål eller i en mini rygeovn. Men hvad er det bedste valg når der også skal være plads til andet end fiskestænger og grej i bagagerummet?

 

Fenwick er lig kvalitet

Fenwick leverer med deres Iron Feather Quadrant et bud på en rejsestang hvor der absolut ikke skulle være gået på kompromis med kvaliteten. Som altid, når der står Fenwick på noget, får man da også straks fornemmelse af kvalitet og klasse med denne 4-delte Quadrant spinnestang.

Pakket fornuftigt ind

Stangen kommer i et lækkert og solidt Cordura transport rør med en praktisk indstillelig nylonrem der gør det nemt at have stangen over skulderen når man skal ned til fiskevandet. Fenwick Quadrant er derudover nydeligt indpakket i den obligatoriske stofpose som stort set alle fiskestænger leveres i og som yder yderligere beskyttelse.   Røret er et klart must når man skal ud at rejse, der er nemlig ikke noget værre end at nå frem til destinationen for at finde ud af at stangen er brækket under transporten.

Solid kvalitet

Designet er anonymt i en lys grå som gennemgående farve både på stang, rør og pose med en lilla og sort farvenuance der giver lidt modspil til den grå.  Selve stangen virker vægtmæssigt i sin samlede form rigtig let hvilket skyldes det lette kulfiber materiale som Fenwick er kendt for. Den ekstra lange kork ”krop” giver mig en god fornemmelse af stabilitet når den ligger i hånden. Hjulholderen er et topkvalitets produkt fra FUJI som er lig med kvalitet, så her er der ingenting at skrive hjem om. ”Øjerne” eller løberingene er ligeledes FUJI og virker solide og velfabrikerede.  De steder hvor stangen samles virker rigtig robuste og stangen virker i det hele taget robust og velbygget.

Konklusion

Der er i det hele taget ikke noget at udsætte på Fenwick Iron Feather Quadrant. Fenwick er i det hele taget et mærke hvor du sjældent går galt i byen, og har du øje for kvalitet og skal du bruge en lækker rejsestang behøver man ikke at lede længere. Quadrant fås i flere str. og varianter og er især velegnet til kystfiskeri grundet dens særligt solide egenskaber. Quadrant er uvtivlsomt en stang som nemt holder mange år fremover.

Køb-her

Skriv et svar